Vis tekst

  Sidst opdateret: 21. sep 2011 16:55
  Kan læses af: alle

Landsblot, der skete meget, og ikke alt er klart i min hukommelse....

Nogle få blev tilbage, nogle blev kaldt hjem og septen blev holdt sikker. Med månebro mod det sydlige af Svenskeland og videre over broen med Øen.

I Svenskeland var lugten ram af konflikter, men det er ikke vores plads pt at klare det for dem. På broen klatrede en trold op og spærrede vejen..

I må ikke komme forbi før i... Og mere nåede den ikke at sige, før jarlens næve ramte den.... I må ikke komme.... og Ældste dommers næve ramte den... i må ikke .... og den næste ulv slog til, indtil Drifa kom forbi og lossede den over broens kant. Et par af Odins ulve var lettere utilfredse med det, da de ikke havde nået at klapse den.

Vi ankommer til Himmelhøj, og mødes af deres ulve. Deres metisser har vist glemt at vi ikke er så glade for dem, de husker de senere på aftenen.

der er dækket op til højbord, med gyldne tallerkner. Maden ser lidt spøjs ud, det er perkermad og uden kød. Det smager godt, men flere ulve mangler kødets mæthed.

Blotritet startes og ulve præsenteres som det gøres i Himmelhøj.

Et rite startes, og det er et rite for fred. de kalder på dem der taler for krigen og kalder os orm.... Vi er kampen, vi er det blod der flyder, de forstår det ikke, uden kamp bliver vi dovne og dvaske, uden kamp er vi ikke klar til den sidste krig, uden kamp har ormen allerede vundet. men jeg tror også kampen er i dem. for de angreb de der talte for kampen, de slog først, de valgte at kæmpe.

Der taltes om krigen, den var god, den vækkede os, og de der døde var begge uden kobler. Det skal huskes. Skade fortalte om Tornetunges død, det var en god død.

En nidding blev nævnt. Dommens vogter, der ikke holdt ord. Han blev straffet.

Vi fortalte om en forræder fra Svenskeland og hvordan han blev straffet. Vi tog hans navn, hans stamme, hans rang, hans måne. Og vi lod ham lide blodørnens død. En død der er lang og pinefuld, en død der vil sende dig til Helheim.


De er glade for pauser og holder mange af dem, det forstår vi ikke... et par pissepauser må række.

Minderne om Drageild vendte tilbage, vi husker ham atter, og håber han husker hvad han har tabt, mens vi ikke nærrede ham tvivl som Askeædder.

Himmelhøj havde samlet goderne og skabt et nyt sted at ligge vore døde til hvile. Men de vil have vore forfædre, deres knogler, deres skatte, til et hemmeligt sted, som vi ikke må besøge. HVAD TÆNKER DE PÅ? Vi vogter porten til Valhal, hvor alle Fenrir længes efter at ende. Vi steder vores døde til hvile med det de tager med sig til Valhal, skal vi tage det fra dem igen? NEJ! Hvis vore forfædre vælger at tage til denne nye plads, så er det deres valg. Derudover har de lagt det på Troldhøj land, uden at spørge deres jarl.... Ask, vores cliat.... gode, var med til dette. Drifa var hans alfa på det tidspunkt. Jeg vil lade fornuft råde og lade hende og ældste dommer om straffen. Ask vil fremover vide bedre....

Der var et rite for månefaserne, krigerne skulle kæmpe og den der ”døde” sidst blev hædret. Stålklo var den sidste der faldt, for Mange Sårs gift.

De andre månefaser havde også deres riter. Olav vandt for åndemanerne, han var en af vores. Sara vandt for skjaldene, hun var en af vores, Vredens poter vandt for dommerne, hun er en af vores. Vi vandt ikke rotegarens rite. Men 4 ud af 5 er ok, som en start, Einar må bare tage sig sammen.

Gaver blev givet til Himmelhøjs jarl. kæppen med septernes ulve, og en mægtig romkugle. Fessor fik fortalt om dem og der var megen anerkendelse fra Himmelhøjs ulve.

Grydens rite, endnu et mystisk rite. jeg gav, at jeg ikke forstod det, til gryden.

Den grå, Troldhøj ville bindes til den grå. Deres tunger talte så det kunne forståes på flere måder. at de ville binde os alle til den, eller at de ville bindes af os til den. Den grå lød for mange som ormen. Ulve angreb, ældste dommer så dem i øjnene jeg lugtede efter ormen. Vi fandt intet og hev vores ulve tilbage. De tre ældste fra Troldhøj blev bundet til den grå, som vi stadigvæk ikke er sikker på hvad er.

Mere snak om krigen, og at Troldhøj tabte fordi de var strukket for tyndt. Hvorfor forstår de ikke, at begge septer stod lige tykt/tyndt. Efter snakken ville flere ulve gerne at Aslak blev udfordret for posten af Jarl af Jylland. Jeg kan ikke lide gruppepres, men det var længe siden han kæmpede for den. Jeg udfordrede uden lyst til at tage den, og tabte. Retfærdighedens pris udfordrede også, han ville posten og vandt.

Leger med ilden, endnu en der skal straffes, mine dommere har travlt. Himmelhøjs metis hvalp, udfordrede for den første rang og Leger med ilden sagde god for det..... Hvad forstår de ikke? Hvalpe udfordre ikke, de sendes på gennemgangsrite, og hvis de overlever, så er de cliath. Det ved Leger med ilden godt, hvem end der har ansvar for hvalpen burde vide det. Og Metisen skal op på mit land lyder det til.... Vi får se om ældste dommer finder ham før han når at sige noget... Derudover, så lav en udfordring til et landsblot! Jeg kan gå med til en fostern udfordring, men kun lige. Hvalpe der udfordre,,, hvad helvede sker der?