Vis tekst

  Sidst opdateret: 19. mar 2004 21:38
  Kan læses af: alle

Dette er en beskrivelse af Århus bugt i umbraen. Få har tænkt på at dykke ned og hilse på den (eller også har de bare gjort det i dybeste hemmelighed), men hvis nogle skulle finde på det er det her nogenlunde, hvad man ville møde.

***********************************************************************

Først skal man selvfølgelig kalde på bugtens ånd, og det er ikke helt let, da Århus Bugt er gammel og bitter af åndenød og urenheder. Der gror så mange alger i den, at den nærmest ikke kan kende sig og i lange perioder glemmer den, at den er en bugt og tænker på sig selv som en del af Den Grønne Bløde Alge som gennemtrænger Skabelsens have. Når man kalder på Århus Bugt skal man minde den om, hvad den er og undskylde for dens skæbne på menneskets vejne. Det kan være lidt svært at ramme den rigtige tone og ofte kan man kalde lige så meget man vil uden der sker noget.

Men hvis man får kontakt begynder vandet at stige i store rullende bølger. Først slår det op om dine ankler, så om dine knæ, så hofter og til sidst kommer en stor bølge og sluger dig helt. Hele affairen er kold, grå og salt. Den sidste bølge er stærkere end de andre og trækker dig med ned i vandet. Der føres du afsted ad understrømmen og bugten viser sig at være sært livlig. Dermed mener jeg ikke levende, for mange af de ting der flyder rundt om dem er enten døde eller har aldrig været levende. Til gengæld lader meget af affaldet og drivgodset til at besidde en eller anden form for bevidsthed. Men der er også mange fisk, gopler og en del tydelige ansamlinger af vand og mudder som tydeligvis også er en eller anden form for liv. Selve bugten viser sig nede i mørket som en stor ansamling af det førnævnte affald og drivgods. Det danner en kæmpestor omskiftende form som kunne være øjnene og munden af en misformet fisk, men den ændrer sig hele tiden, så det kan i virkeligheden være hvad som helst. Det eneste som forbliver nogenlunde konstant er munden. Måske foregår der en eller anden kommunikation mellem dig og den, men bugten lytter ikke til mange og taler med færre. På et eller andet tidspunkt vil det nok gå op for dig, at du trækker vejret under vandet som om du havde gælder.


Den videre kommunikation afhænger af, hvad du er der for, hvor snakkesalig Århus Bugt er og om du har Åndetale. Langt oftest fortæller bugten bare sin lidelseshistorie. En strømning i vandet slynger dig ind i bugtens mund, hvor du bliver udsat for en række syner og visioner. Her tænker jeg at bugten viser sig som den vandånd den er. Billederne er nok meget grove og symbolske på den der helt-nede-fra-bunden-af-underbevidstheden-måde. Det er store halvformede drømme den kommunikerer med. Dvs, den kommunikerer nok ikke, men byder dig velkommen som den bedst kan. Bugten er i konstant fare for at dø og mange af synerne omhandler nok dens dødsangst. Andre af den vil nok omhandle dens generelle havbugtnatur - altså ting om det liv der er og har været. Noget om dybde og evighed, men også om nærhed til det hurtigere og nyere landliv. Ellers taler bugten sikkert også meget igennem din egen underbevidsthed. Så, hvad du helt præcist ser og husker er i sidste ende op til dig. Det ender i hvert fald med at du skylder op på stranden uden for umbraen, våd og forkommen.