Vis tekst

  Sidst opdateret: 30. maj 2004 01:00
  Kan læses af: alle

Sverre tog til blot hos koblerne i Viborg for at udrede, hvad det var, Jarlen havde sagt, og for at lodde stemningen blandt de to kobler.

Efter en del snusen til hinanden blev kredsen sluttet, og maden delt rundt. Sverre kunne dog aldrig helt ryste en fornemmelse af at blive iagttaget - eller i hvert fald være genstand for en eller anden opmærksomhed - under hele forløbet. Ikke de andre ulve, men noget større, noget ældre. At stå med ryggen til søen bliver pludseligt en ting, der forsøges undgået, for dens mørke dyb virker som mere end blot vand. Skoleudflugtens fakta om en af Danmarks dybeste søer blander sig med skjaldeberetninger om de ofre, som søen blev bragt, dengang et liv var en acceptabel pris for at formilde det kolde vand.

Om det var ubehaget ved søen eller noget helt andet, der gjorde udslaget, er ikke til at sige, men Sverres indtagelse af alkohol overstiger langt, hvad selv hans magiske krop kan håndtere, og hans tanker forsvinder ud i tågen. Næste dag tager han hjem. Hvis han havde været i ulveform, ville han have haft halen mellem benene.

Alligevel ser det ikke ud til, at han har lært, for i ugen, der følger, laver han tricket to gange mere hjemme i septen, hvor han prøver at få så mange med til dødsdruk som muligt. Efter anden gang ser det dog ud til, at han besinder sig og rører overhovedet ikke alkohol det næste lange styk tid.