Vis tekst

  Sidst opdateret: 27. aug 2014 14:25
  Kan læses af: alle

Lyden af Kongen af Danmark der blev smidt i tønden, gav genklang i Vandrer.

”Tomme tønder… Hun ville alligevel aldrig blive klar. Hun var værdig, men smed det hele på gulvet. Drømmen om den retfærdige og retmæssige hersker over Danmark er en fantasi skabt i idyl i Præstø, udviklet på fælleden og trampet i smadder med ukontrolleret nysgerrighed og lorte ånder.
Det var ikke hendes skyld. Hvad manglede? Opmærksom, visdom, hård førende hånd…? Måske er der en anden der er værdig… Men vil han acceptere sin skæbne?”

Vandrer rejser sig fra taget af den Sorte Diamant og går ned.