Vis tekst

  Sidst opdateret: 31. jul 2007 20:09
  Kan læses af: alle

Kort tid efter blotet i maj tog Under Bjerget af sted til Island på endnu en diplomatisk rejse. Målet var septen ved Grimsvötn - den samme sept som Vulkan Betvingeren kalder sit hjem. Under Bjerget søgte, ligesom i Schweiz, at knytte bånd mellem septerne og rense Troldhøjs lidt blakkede ry. Benedikte tog hjem til blotet i juli og resten er netop vendt hjem onsdag den 1/8 til landsblot.

Grimsvötnsepten er en meget lukket sept som ser med kritiske øjne på udefrakommende. Der er megen vrede i septen og kamp fylder en stor del af deres hverdag. Særligt jarlen - Sæmund Jarlson er en hård negl at have med at gøre. Det var altså ikke nogen nem opgave at indsmigre sig her. Som det er skik og brug blev gæsterne sat på hårde opgaver, for at teste deres styrke og værd. Mika, Benedikte og Ravn blev sat til at løbe med hvert deres kobbel, medens Drageild blev sendt ud for at arbejde med Geysirs ånd. Geysir var i gamle dage Islands største gejser, men har dog i lang tid sprunget meget uregelmæssigt og ikke særligt højt. Dens udbrud lader til at være meget afhængig af jordskælv. Drageild blev givet opgaven at få Geysir til at springe igen, men blev ikke givet videre instruktion.

Under Bjerget arbejder hårdt de næste par måneder. De sover alle i et gæsteanneks og sørger selv for kost og forplejning. Sæmund insisterer på, at de skal klare sig selv, men er også imødekommende nok til at give dem et job hos et slægtsfolk, hvor de kan tjene sig nogle ærlige penge ved at hjælpe med dennes heste og på hans gård. Når de ikke arbejder løber de med deres kobler og livet er hårdt og udmattende. Drageild bruger tiden hos Geysir og må bruge en betragtelig del af sin tid på at jage gnavere og andet småvildt for at overleve.

Han finder ud af at Geysir er en frugtbarhedsånd som så længe nogen kan huske har kurtiseret Hit – en jordånd der bringer jordskælv, repræsenterer de dybere jordlag og er direkte datter af Gaia. Gaia har dog altid stillet sig imellem dette forbund og Geysir har derfor måttet få afløb for sine lyster på egen hånd. Dengang lod han sin sæd sprøjte hver tredje time 60 – 80 meter op i luften og denne overflod kom Gaia til gode på mange måder. Sæden blev spredt over hele Island og ting voksede. For at holde de elskende adskilt gjorde Gaia brug af en hær af kæmper som sad under jorden og vogtede. Men da Kristendommen vandt indpas og blev accepteret af den brede befolkning blev mange af de gamle kæmper svækket. De sidste døde i et jordskælv kort før år 1300, da Hit selv angreb og overvandt dem i et anfald af ukontrolleret lyst. Siden da har Geysir kun sprunget uregelmæssigt, hvis Hit har sovet eller arbejdet. Al hans kraft er blevet opslugt af hende. Inden for de sidste hundrede år har mennesker forgiftet ham ved at hælde sæbespåner ned i gejseren i den tro, at det ville få den til at springe. Det har virket, men mest fordi han og Hit er blevet syge af sæben og ikke har kunnet dyrke elskov. I dag er Geysir rasende og Hit døende. Han springer oftere end før, men kun svagt, pga. forgiftningen. Snart vil det også være for sent for ham.

Drageild arbejdede et stykke tid på at holde de to adskilt, men blev konstant fejet til side. Så prøvede han at stoppe sæbeskikken, men opdagede at der allerede var slægtsfolk der arbejdede på sagen. Så søgte han hjælp fra landets ånder som ikke ville have med de to at gøre. Til sidst prøvede han i et sidste, desperat forsøg og med hjælp fra Geysirs bror Strokkur at forklæde sig som Geysir og aflede Hits opmærksomhed. Det lykkedes og Geysir sprang en enkelt gang. Drageild vendte tilbage til Grimsvötn et par uger ind i juli, hvor han blev modtaget med noget morskab og en smule anerkendelse. Det viste sig, at det er et almindeligt overgangsrite i septen ved særligt irriterende hvalpe, hvis der ikke lige er nogle vulkaner i området som er ude på ballade. Sæmund og septens ritemester lod dog til at være godt tilfredse med Drageilds løsning og opdagelser. En månebro er blevet forankret mellem Grimsvötn og Troldhøj, selvom den ikke er åben til daglig.