Vis tekst

  Sidst opdateret: 07. jun 2004 09:14
  Kan læses af: alle

Følgende er ren "off-camera" stemningstekst. Den hænger sammen med Mugges tur til Gellerup 17. maj - 3. juni 2004

--------------------------------


Det er mørkningstid, og vinterdagen mister sit greb om lyset for at glide tungt mod natten. Skyggerne kryber frem fra krogene som listige dyr og vandrer tavst langs de høje træpaneler. Det trækker koldt på gulvet hvor lille Nikolaj sidder, og gulvtæppet lugter af gammel hund og fugt. Hans fingre leger åndsfraværende med et prangende sørøverskib i plastic, skubber det langsomt frem og tilbage over et bump i tæppet. Bump, bump. Tik. Tak. Tik. Tak. Når den lille viser står på s-y-v og den store viser står på t-o-l-v og peger mod nord og Piraternes Ø, kommer mor og far hjem fra Arbejde og så har de slikposer med.

Dørklokken har tre toner og ender på den dybe. Lille Nikolaj synger med. Ding, dang, dooooong. Ding, dang, dooong. Sørøverskibet krydser Dødemandsrevlen, og sejler skævt ud over kanten af gulvtæppehavet. Ding, dang, dooooong. Lille Nikolaj må ikke åbne døren, når far og mor ikke er hjemme. Når den lille viser står på s-y-v og den store viser står på ding, dang, dooooong, åbner Lille Nikolaj døren. Onkel lukker lyset ude i det lille vindfang og lugter af frisk luft og pebermynte. Vil gerne indenfor, selvom mor og far ikke er hjemme til at snakke med ham. Nikolaj må ikke lukkede fremmede ind, men Onkel krydser forbi frakkerne i entréen på lange, lange ben og trækker Lille Nikolaj med sig ind i stuen med det høje loft. Hvor er Nikolaj blevet en stor dreng.

Nej-nej, Onkel skal hverken have kaffe eller lakridser. Han sidder i den fine sofa henne ved karnappen med lange, lange ben over kryds, og dufter af tobak og noget krydret da han forsigtigt lægger frakken ved siden af sig. Om lille Nikolaj vil komme over, så Onkel kan se hvor stor han er blevet. Sørme, så, sikke en ordentlig knægt.

Æbletræet udenfor hvisker mod ruden med skarpe, nøgne grene og gadelygterne trækker forsigtigt væk gennem haven og efterlader stuen i blegt mørke. Lille Nikolaj sidder på den anden side af Onkel, med frakken som et sværd mellem dem. Går det godt i skolen, vil Onkel vide. Er han glad for at lære at læse og skrive. Lille Nikolaj dingler forlegent med benene og svarer tvært på Onkels dumme voksenspørgsmål. Skolen er dum. Tik, tak, tik, tak. Når den lille viser står på s-y-v og den store viser står på t-o-l-v, kommer mor og far hjem og lukker Onkel ud igen.

Hvordan går det med Lille Nikolajs søster? Hvad er det hun hedder - Benedikte? Sådan en sød pige. Sådan en sød og klog og dygtig pige. Lille Nikolajs forældre må være stolte over at have sådan en sød og stærk pige, når nu deres andenfødte var et skravl.

Lille Nikolaj svinger med benene, banker hælene hårdt ind i sofaens fløjl selvom han ikke må. Lyset i gangen er slukket og døren må være gledet i af sig selv. Frakkekrokodillen, som bor under kommoden ved hoveddøren, glider tavst forbi. Lyset fra gule krokodilleøjne flakker langsomt over tæppet henne ved stuedøren, som forbipasserende billygter. Bump, bump, bump.

Sådan en sød og dygtig pige, hende Benedikte. Hvor mon hun er henne? Mon far og mor har taget deres søde og dygtige pige med i b-i-o-g-r-a-f-e-n for at se Motorsavsmassakren. Lille Nikolaj klemmer øjnene sammen og hamrer hælene mod sofaen. Træ splintrer upåagtet. Det er hans film. Hans og Rassers. Det er deres hemmelighed.

Onkel gnubber sine lange, lange ben, drejer sit tunge hoved fra side til side. Lyset fra gule, gule krokodilleøjne under døren giver genskin i blanke, sorte skosnuder. Tik, tok, tik, tok, den lille viser står på o-t-t-e og den store viser står på t-r-e. Om Lille Nikolaj vil høre en hemmelighed? Det vil han godt.

Onkels læber trækker væk fra hans tænder, hægter op i hver sin side af hans ansigt i et smil, som et tæppe der går fra på en scene. Onkel er så ked af det, så ked af det, men der er noget han bliver nødt til at fortælle Lille Nikolaj. Statsministeren af Danmark har sagt til mor og far at de kun må have ét barn. Det er derfor de ikke kommer hjem. Mor og far og kloge, kloge Benedikte er rejst væk, fordi de ikke vil have Lille Nikolaj mere. De kommer ikke hjem igen. Onkel er så ked af, så ked af det. Lille Nikolaj hamrer hælene i sofaen. Smider pludseligt Onkels fine frakke på gulvet. Det er løgn. Onkel er dum. Onkel er dum, dum, dum.

......

Det er mørkningstid, og vinterdagen mister sit greb om lyset for at glide tungt mod natten. Skyggerne kryber frem fra krogene som listige dyr og vandrer tavst langs de høje træpaneler. Det trækker koldt på gulvet hvor lille Nikolaj sidder, og gulvtæppet lugter af gammel hund og fugt. Hans fingre holder om et billigt sørøverskib i plastik. Far og mor har låst Benediktes legetøj inde. Lille Nikolaj må ikke låne det, fordi det koster mange p-e-n-g-e og han altid ødelægger alting.

Onkel sidder med lange, lange ben på kanten af den fine sofa. Lille Nikolaj sidder ved siden af, med Onkels fine frakke som et sværd mellem dem. Når den lille viser står på s-y-v og den store viser står på t-o-l-v kommer mor og far hjem, og så har de lagkage og fødselsdagsgaver med til Lille Nikolaj.

Tik, tok, tik, tok, den lille viser står på o-t-t-e og den store viser står på t-r-e. Om Lille Nikolaj vil høre en hemmelighed? Det vil han godt. Onkel smiler så man kan se alle hans tænder, selv dem der er grå og gemmer sig i siden. Onkel er så ked af det, så ked af det, men mor og far kommer ikke hjem. De har glemt at det er Lille Nikolajs fødselsdag. Det er også nemt, når man har en sød og klog pige som Benedikte at tænke på. Hun bliver også så stor, gør hun. Inden man ser sig for har hun pels og tænder og springer glad omkring foran mor og far. Nikolaj glider pludseligt ned fra sofaen, sparker vildt omkring sig. Det er løgn, løgn, løgn! Plastikskibet med Sydhavets Pirat-Dræbere splintres mod væggen.

...........

Det er mørkningstid, og vinterdagen mister sit greb om lyset for at glide tungt mod natten. Onkel sidder med lange, lange ben på kanten af den fine sofa. Lille Nikolaj sidder ved siden af, med Onkels fine frakke som et sværd mellem dem. Når den lille viser står på s-y-v og den store viser står på t-o-l-v kommer mor og far hjem, og så skal de se v-i-d-e-o og spise popcorn og skumfiduser uden dumme, dumme Benedikte.

Tik, tok, tik, tok, den lille viser står på o-t-t-e og den store viser står på t-r-e. Om Lille Nikolaj vil høre en hemmelighed? Det vil han godt. Onkel smiler og lægger en varm hånd på Lille Nikolajs knæ, driver kulden i stuen på flugt. Onkel er i virkeligheden en superhelt, ligesom Batman. Han flyver rundt i mørkningen i kappe og maske og det siger whoooooooosh! når han styrtdykker fra stor højde og river folk med sig ind i natten. Om lille Nikolaj vil have en maske på og være Onkels hjælper? Lille Nikolaj har alle blade med Batman under sin seng, og fortæller ivrigt Onkel om den sorte bil med flagermusevinger og Batmans grotte langt under jorden hvor heltene ikke kan finde ham. Den lille viser rykker mod e-l-l-e-ve og den store viser står på f-e-m, og stuen er mørk og tavs.

........

Det er mørkningstid, og vinterdagen mister sit greb om lyset for at glide tungt mod natten. Onkel kommer hver nat og sidder på sofaen ved siden af Lille Nikolaj, med Onkels fine frakke som et sværd mellem dem. Mor og far kommer ikke længere hjem. Lille Nikolaj er holdt op med at vente. Når Mugge kan komme afsted med det, snupper han et par timer på øjet, men efter et par dage i Gellerup frygter han søvn mere end noget andet. Søvnen bringer drømme, og drømme lukker Onkel indenfor.